Kernekompetencer? Er det ikke bare uunderbyggede buzzwords?

 

At have kernekompetencer som et punkt på sit CV, kan sagtens give mening. De kan give et overblik, og selv om de ikke er underbygget med eksempler, kan de skabe en forventning om, hvad man som læser kan forvente at høre mere om længere nede i CV’et.

 

Hvis de skal have plads i dit CV, skal de være i toppen, så de sammen med din faglige profiltekst danner et professionelt førstehåndsindtryk af dig ift. de vigtigste opgaver, virksomheden skal have løst.

 

De kan ikke stå alene. Ellers virker det som løse påstande, så sørg for, at du demonstrerer dem fx i dine beskrivelser af resultater under dine relevante erfaringer.